|
|
|
|
 |
 |
Champost Plantesæk m/naturgødning |
|
 |
|
Champost® plantesæk er en blanding af førsteklasses lys, stabil sphagnum og komposteret hestegødning samt gødet med Champost® naturgødning. Champost® naturgødning er et helt igennem biologisk fremstillet gødningsprodukt.
Anvendelse:
I drivhuset, altankasser og kapillærkasser. Til tomater, agurker, peberfrugter, jordbær, meloner, krydderurter og sommerblomster.
Klik på billederne for stor foto.
Kapillærkasser:
Champost® Plantesække er beregnet plads til 2 planter pr. sæk. Det bevirker, at der er mere vand og gødning til hver plante. Dette er en fordel, da udtørring af plantesækken bare én gang kan ødelægge høsten.
Champost® Plantesæk kan anvendes til kapillærkasser. Se under plantning, hvorledes man anvender sækkene. Læg poserne i kapillærkassen inden der klippes hul til de 2 planter. Jorden trykkes ned i rørerne, helt ned til bunden. Plantesækken er derefter klar til brug.Da plantesækken indeholder den nødvendige næring, skal man være forsigtig med at lave en stærk næringsopløsning i kassen, da overgødning fører til dårlig kvalitet af avlen. Ved for høj næringskoncentration får især tomat let grønne, hårde partier omkring stilken eller brune partier i bunden(Griffelråd).
|
|
 50 liter
Deklaration: pH : 5,7 - 6,5 Ledningsværdi : 1 - 3 uS’’10000 Nitratværdi : 0 - 30 mg NO3/100ml Fosforværdi : 120 - 135 mg PO4/100ml Kaliumværdi : 210 - 225 mg K/100ml Magnesiumværdi : 40 - 50 mg Mg/100ml Calciumværdi : 260 mg Ca/100ml Totalkvælstof : 1,4 - 1,8 g pr liter
|
|
Plantning:
Champost® -Plantesække kan med stor fordel ligge direkte på jorden i drivhuset, helst, hvor jorden er løsnet. Når de 2 huller i bunden klippes op - sækken lægges på jorden og der vandes - (som beskrevet i anvisningen nedenfor) kan planternes rødder gro ned igennem jorden, og jordens mikroorganismer kan arbejde sig op i plantesækken. - Jo mere liv i jorden jo bedre vækst.
Anvisning: Følg denne vejledning:
-
Champost® -Plantesæk vendes på siden før brug, og klemmes så jorden i posen løsner sig. Vend derefter sækken med bunden op og klip efter de to stiplede linier.
-
Vand med 10 ltr. vand i hullerne, og lad dem ligge i 1/2 time, så vandet fordeler sig i posen og bliver gennemvåd.
-
Vend posen med oversiden op - der hvor den skal ligge - og klip to huller på oversiden, og den er klar til plantning. |
-
Efter plantning vandes med 5 ltr. vand pr. plante. Det skal synke ned i posen, og må ikke løbe ovenud. Der vandes dagligt de første 14 dage. Derefter kan man begynde at springe over på de dage, hvor det er overskyet og koldt.
-
Det er VIGTIGT - at der altid er 3 cm løs jord fra plantesækken ovenpå potte-klumpen. Dette sikrer, at jorden omkring rødderne ikke tørrer så hurtigt ud, specielt indtil planten har fået rødder ud i den nye jord..
Gødskning:
Det er ikke nødvendigt at gøde før måske allersidst på sæsonen.
Fremstillingsprocessen gør, at gødningen er bundet til komposten og frigøres langsomt.Hvis der sidst på sæsonen kommer lyse blade og tynde skud og, for tomaters vedkommende, lyse striber i bladnerverne, tyder det på næringsmangel. Gødskningen sker bedst ved at opløse en alsidig gødning i vand og vande sækkene med det. Har man vandingsanlæg, kan næringen tilføres i ganske små mængder, når man kan se behov derfor.
Pasning:
Planterne må ikke have det for varmt max. 25-30º C. Meget sol og varme kræver en god udluftning.
Det er en fordel først på foråret at vande med tempereret vand. Temperaturen må helst ikke være under 8ºC for tomater, for agurker ikke under 10ºC.
En glimrende vandingsmetode til plantesække er Hydromat vandingsanlæg. Der vandes flere gange i døgnet. Mere, når det er varmt og mindre, når det er køligt. Desuden bliver vandet opvarmet, så planterne får tempereret vand.
Nogle gode huskeregler:
Plant altid agurker sent, dvs. sidst i maj først i juni. Når de plantes sent er der mindre risiko for spindemider, og de gror meget hurtigere, når det er varmt. Og køb altid agurker, der ikke har været udtørret eller stået i træk.
Tomater er mere hårdføre, men køb altid små, tætte og kraftige planter.
Kontroller, at der ikke findes mellus eller spindemider på planterne ved køb.
Både tomatblomsten og peberblomsten skal rystes for at opnå bestøvning.
|
|
|
| | |
|
|
|