Udsendt af www.pressport.dk 17. august 2005
Genbrug giver grøde i haven.
En tidlgere champignonavler hjælper samfundet af med hestemøget og skaber næringsrig kompost af affaldet fra sin egen produktion.
Bæredygtig produktion optager de fleste i dag. Det gælder også have ejere, der presses til at tænke mere i miljø rigtige baner.
En tidligere champignonavler fra Thy har engageret sig professionelt i den bæredygtige tanke. Han producerede 20-25 tons champignon om ugen for år tilbage. Nu kan man købe champignon billigere fra udlandet og den gode muld fra champignonproduktionen skal fortsat komme de danske haveejer til gavn. Søren Goul var dog ikke i tvivl om at den gode kompost af hestegødning, som han modtager i stakkevis fra rideskoler i hele Midt- og Vestjylland skal gøre gave i de danske haver.
- På den måde hjælper vi samfundet af med et affaldsproblem. Hvad skulle der ellers blive af al den hestemøg, hvis ikke vi brugte den, spørger Søren Goul retorisk. |
|
 |
Søren Goul har udviklet en særlig form for forskellige produkter med naturgødning, Plantesæk, Rosenjord, Surbundsjord samt planteskolejord (krukkejord) som han kalder Champost med fornavn. Ideen kom fra hans tidligere champignonproduktion, hvor haveejere kom langvejs fra og hentede mulden. Sidegevinsten dengang var små champignoner i drivhuset. Det sker ikke med Champosten. Den er fri for ukrudtsfrø, svampesygdomme og skadedyr( dræbersnegle ). Den bruges som gødning og jordforbedrende middel.
- Det er en næringsrig kompost, som det ville være synd at smide væk, når den med fordel kan bruges i haverne, mener Søren Goul.
Han eksperimenterede med komposten i nogle år, inden den kom i handlen. Blandt andet fik han fremtrædende gartnere og havefolk til at afprøve den.
En af dem er gartner Karsten Overgaard fra Jesperhus Blomsterpark på Mors.
- Jeg oplever, at Champosten giver liv i jorden, så den bliver luftig og nem at arbejde med, siger Karsten Overgaard, der gerne anbefaler Champost til andre.
Han fremhæver, at Champosten er med til at give jorden et højt indhold af humus, som har en stor betydning for jordens egnethed for planter. Så de enkelte bede får tilført Champost hvert andet år. Derudover bruger de Champost som afdækning.
- Det holder ukrudtet væk, pointerer Karsten Overgaard.
Haveejer Thomas Uhre fra Holstebro, der er kasserer i Dansk Primula Klub og aktiv i Det jydske Haveselskab, eksperimenterer også med Champosten.
- Det er en dejlig muld at arbejde med, der også har den fordel, at man er fri for at tilføre gødning, for det findes naturligt i Champosten, fortæller Thomas Uhre.
Han oplever, at han får betydeligt større primulaer, når han blander Champost i jorden. Både når han sår og prikler. Thomas Uhre har specielt gode erfaringer med såkaldte etageprimulaer, der sætter kranse af blomster i syv-otte etager.
- Jeg har faktisk aldrig haft så store primulaer før, fortæller Thomas Uhre.
Han advarer dog om, at man ikke skal bruge Champost til surbundsplanter, men understreger, at ikke alle primulaer vokser på sur jord, som mange ellers tror.
- Nogle primulaer vokser på kalkbund, så det gælder altså om at vælge de rigtige sorter, hvis man vil have glæde af Champosten, fastslår Thomas Uhre, der oplyser, at der findes omkring 425 forskellige primulaarter.
Champost er en kraftig kompost, som man ikke må plante direkte i. Den skal blandes med den eksisterende muld.
Yderligere oplysninger hos Søren Goul, tlf.: 96191880 eller sg@champost.dk
Billedtekster:
Stakkevis af hestemøg bliver hver uge omdannet til kompost hos Champost i Snedsted.
Champost er næringsrig kompost til haven.
|
