 |
 |
Praktisk brug af Champost
|
|
 |
|
Planter i krukker
For at få et godt resultat er det vigtigt at der bruges en god jordblanding. Bland derfor Champost i din eksisterende jord (max. 25% champost). Start med grus eller lignende i bunden for at dræne.
Fyld krukken op med jordblandingen til ca. 5 cm under kanten. Når udplantningen er færdig, vandes der grundigt Slut så af med 3-4 cm Champost øverst i krukken, det hæmmer udtørring af jorden og bevirker, at jorden ikke bliver hård og skorpet.
|
|
Klik for store fotos.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jordforbedring i højbede og køkkenhaven.
Champost er et jordforbedringsmiddel, som fremmer jordens evne til at holde på vand og plantenæringsstoffer. Samtidig gør den jorden let at arbejde med.
Champost udbragt i f.eks. køkkenhaven både forår og efterår, er godt for jordens opbygning af humus. Der udbringes et 3-5 cm tykt lag, som arbejdes godt ned i jorden f.eks. ved fræsning eller med en kultivator.
I højbede er Champost suveræn at bruge, hvor den intense dyrkning let kan udpine jorden og gøre den hård. Et nyt højbed må man max bruge ca. 25% Champost resten eksisterende jord.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Plantning af træer
Ved plantning af træer og buske er det vigtigt, at man laver en luftig og strukturholdig jord. Ved plantning af træer graves et ca. 60 cm bredt og dybt hul. Det der graves op af hullet blandes med 25% Champost og lidt groft sand, hvis jorden er fed. Herefter løsnes rødderne, og træet sættes oven på 10 cm sand. Jordblandingen lægges i hullet, og der må ikke trykkes for hårdt.
Der vandes grundigt, og sluttes af med et lag Champost for at holde på fugtigheden, og for at jorden ikke udtørrer og bliver hård.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Afdækning i bede
Ved afdækning i bede vil det være en fordel at løsne jorden først. Derefter lægges ca. 5 cm Champost oven på jorden, som så vil holde på fugten, lukke af for ukrudt og gøde jorden langsomt.
Flis og bark bruges også ofte som afdækning, men vil bruge næringen fra jorden for at blive omsat, mod champost giver næring.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Afdækning i køkkenhave, drivhus m.v.
Champost er meget velegnet i køkkenhaven, fordi det holder på fugten og langsomt afgiver gødning til urterne samt lukker for ukrudt.
I drivhus kan man lægge op til 5 - 10 cm Champost omkring tomat og agurk, hvorefter gødningen langsomt afgives til planterne.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Topdressing af græsplæne
Ved brug af Champost til topdressing af græsplænen tilfører man humus til plænen, fordi ormene omsætter det, og trækker det ned til rødderne, og i den forbindelse gøder man så også græsset.
Det har vist sig, at Champost også har en god effekt på mos i græsplænen.
Vi anbefaler at bruge 50 liter på 5-6 m2 og så feje eller rive det ned i græsset.
Efter nogle få dage er græsset groet igennem laget af Champost.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | |