|
Forårs Hus- og Havemessen hos Champost i weekenden d. 2-3. maj kunne byde på rekord mange stande - i alt 55 - som udstillede på messen, og også et rekord stort antal gæster - 3.300 - som besøgte messen i weekendens løb.
Som ved tidligere messer er det især om søndagen, der kommer rigtig mange gæster, og sådan var det også denne gang. Og det giver travlhed både ude og inde, ikke mindst for de mange hjælpere, som varetog opgaver med billetsalg, parkering, salg af pølser, diverse drikkevarer og is m.m.
Men fra Champost`s side havde man allieret sig med de bedste og mest erfarne som hjælpere, nemlig frivillige fra Sundby Thy Idrætsklub, som er vant til større udfordringer på det årlige Vildsund Marked. Så der skal mere end - f.eks. søndagens godt 2.300 gæster og omkring 900 parkerede biler – til at ryste dem.
Stor interesse var der selvfølgelig også for både at se og høre foredragsholderne de to dage, nemlig Helge Petersen om lørdagen og ikke mindst Anne Mette Rasmussens foredrag om ’At turde..’ om søndagen, så der var godt fyldt op i Petanque Hallen, som for en stund fungerede som foredragssal.
Også udenfor de store haller var der noget at se på, blandt andet var der nostalgi for alle pengene ved den imponerede samling af veteranbiler, som medlemmer af Thy Veteranbil Klub viste frem om søndagen, og dagen igennem var der en konstant strøm af mennesker, som vandrede frem og tilbage langs den lange række af udstillede biler.
Stor interesse var der også for Champost`s mange udstillede granitsten, og ikke mindst fulgte mange mennesker med stor interesse, når Jan Mouritsen fra Champost demonstrede, hvordan man flækker de store tonstunge granitblokke til mindre sten, som så efterfølgende bearbejdes til de små og store granitsten, som Champost sælger til bl.a. planteskoler m.v. i hele landet. Klik på billederne for store fotos.
|
|
Klik på billederne for store fotos.
 Et lille kig gennem een af de store haller.
 Anne Mette Rasmussen ved søndagens foredrag om 'At turde...'
 Der var fyldt godt op i foredragssalen.
|