 Champost nyhedsbreve skrives i 2009 af: Havearkitekt, havekonsulent og haveskribent Tove Hede fra haveplaner.dk
|
Forårsfornemmelser? - brug champost i forårshaven
Det er nu, vi går og gør haven klar til foråret. Måske er det lidt for tidligt – det vil vise sig om vi får mere hård vinter, men nu er erantis og vintergækker kommet frem, og det er umuligt ikke at blive grebet af forårsfornemmelser.
Og hvad kan man så egentlig gøre, uden at risikere at være for tidligt på den, og få gjort mere skade end gavn? Ja, foruden de traditionelle beskæringsopgaver af frugttræer og hække, så skader det ikke at kigge bedene efter for ukrudt, noget af ukrudtet, som f.eks. enårig rapgræs, gror så snart temperaturen er over frysepunktet - så væk med det. Og lad os få stukket kanterne på bedene og langs hækken nu vi er i gang, det er noget der giver varmen! Når man pusler i bedene, er det fristende at begynde at fjerne vissent løv fra stauderne og lave forårsrengøring i bedene, det kan man også godt - men så er det klogt at lægge et lag på 3 – 5 cm Champost ud ovenpå de nedvisnede stauder til at beskytte de fine nye skud. |
|
|
Det ser meget smukt ud med et lag champost på alle bedene, og det holder på jordvarmen og beskytter rødder og de nye skud mod frosten. Da champosten består af komposteret og varmebehandlet hestemøg, vil den langsomt blive omdannet til god muld, og vel at mærke løs og dejlig muld som planternes rødder vil trives rigtig godt i hvor det er meget let at hive ukrudt op af, hvis der skulle komme noget. Et lag champost hindrer ukrudtsfrøene i jorden i at spire (de spirer ikke uden lys). |
|
Har man forårsløg, der er på vej op i bedene, er det ikke noget problem, de har ikke spor imod at få et lag champost over sig, mens de er helt spæde - venter man til senere, lægges champosten bare ud mellem planterne.
Forår i krukkerne
Ved hoveddøren er det også tid at få foråret budt velkommen, selvom kalenderen siger der er et stykke tid endnu. Her fyldes krukkerne med champost planteskolejord over et lag drænende materiale i bunden. Lige nu plantes krukkerne til med de almindelige stedmoder blomster eller de søde små staudestedmoder (Viola cornuta) gerne sammen med forårsløg, (de kan enten købes i potter eller graves op et sted, hvor de kan undværes i haven). Senere når risikoen for nattefrost er helt over, kan stedmoderplanterne skiftes ud med sommerblomster.
Når man planter i champost planteskolejord, er der tilsat langtidsvirkende gødning som frigives i takt med at planterne behøver den, derfor behøver man ikke huske at gøde sommerblomsterne.
PS. Du kan også få tilsendt Champost nyhedsbreve via din e-mail. - Skriv navn og mailadresse i skemaet Nyhedsservice på forsiden - og du kan til enhver tid framelde dig igen.
|
|  | |  |