Til forside
Pressemeddelser
Bladet "Haven"
Jesperhus Blomsterpark
Gartner Henrik Arildskov

Gartner Henrik Arildskov

Gartner Henrik Arildskov
fra "Det grønne rejsehold" TV2 Nord.

Champost er et jord-forbedringsmiddel, som gennem sit indhold  af værdifulde humusstoffer fremmer mulddannelsen og samtidig sikrer planterne mulighed for optagelse af en række vigtige mikronæringsstoffer.
Disse er ofte i underskud på jorder, der ensidigt gødes med kunstgødning.

Champost fremmer trivselen af mikroorganismer i jorden og skaber dermed en levende jordbund, som er optimal for planternes trivsel.
Produktet er velegnet til topdressing af busketter og blomsterbede, og giver rigere og længerevarende blomstring, når det iblandes plantejord i potter og krukker. 

I drivhuset opnås markant bedre frugtsætning i agurk, tomat, melon ogpeberfrugter ved udlægning af et tyndt lag champost en lille måneds tid efter udplantning, og i køkkenhaven viser forsøg, som jeg har lavet i år, en forøget tilvækst påde fleste rodfrugter og bladgrønsager. Forsøgene viser samtidig en tydelig forbedring af plantesundheden.

Planternes modstandskraft overfor skadedyr og svampesygdomme er størst, når vækstbetingelserne  er optimale. Tilførsel af champost forbedrer planternes trivsel, og reducerer dermed behovet for brug af miljøskadelige bekæmpelsesmidler, som vi bør undgå i haven. 

Komposten har et ret stort kalkindhold, og bør derfor ikke anvendes til surbundsplanter, ligesom jordbær og kartofler kun bør tilføres beskedne mængder.

Så og prikkeljord bør ikke tilsættes champost, da det store næringsindhold kan svide småplanter.

Men brugt efter forskrifterne er det et særdeles anbefalelsesværdigt produkt. 

 

 

Champost ® Gærupvej 11 7752 Snedsted Tlf.: 96191880 E-mail: sg@champost.dk